Sommerhus

Ertebølle er beliggende i Himmerlands dejlige natur, lige ud til Limfjorden.


Ferie Ertebølle, Limfjordslandet, DanmarkDet rolige område omkring Ertebølle byder på en smuk natur, frisk luft og masser af plads. Desuden har geologiske og arkæologiske fund gennem tiden givet området stor historisk betydning. Ved Ertebølle finder I en dejlig strand, hvorfra der er udsigt til øen Livø. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer nær sommerhusområdet. Flere butikker og spisesteder finder I i de nærliggende byer Løgstør, Farsø og Aars.

Strand
Ertebølle Strand er en dejlig strand med meget klart vand. Stranden er kendetegnet af høje, bevoksede klitter/klinter og dybt vand. Pga. det dybe og klare vand er Ertebølle Strand et godt sted at dykke. Det er - med lidt tålmodighed - muligt at finde historiske fossiler og forsteninger her.
En dejlig, børnevenlig strand med sandbund og lavt vand finder I ved Trend, ca. 3 km nord for Ertebølle.


Natur
ErtebølleFra Ertebølle Bjerg kan I nyde den smukke udsigt over Limfjorden.
I Trend Skov, som ligger bag landsbyen Trend, findes den kongelige Jagthytte samt mange, gode vandrestier.
Trend Å, som bugter sig fra Vester Hornum og ud til Limfjorden, er populær blandt lystfiskere.
Urhehøj- og Myrhøj Plantage var tidligere en kulturskov, men er nu en uberørt urskov og et yndet udflugtsmål.
Hyllebjerg Bakker er et dejlig naturlandskab med gode vandrestier. Området er med sine søer og moser et yndet sted for trækfugle, og et eldorado for ornitologer. Nyd udsigten over Himmerland og Limfjorden fra toppen af bakkerne.
Fra Rønbjerg, 12 km nord for Ertebølle, kan I tage med færgen til den lille ø Livø. Øen er bilfri og byder på en skøn natur med store egeskove, flere afmærkede vandrestier, klinter, et rigt dyreliv med bl.a. sæler samt en helt enestående ro.


Aktiviter
Ved Gatten nær Farsø ligger en af Nordeuropas største og flotteste golfbaner; Himmerland Golf & Country Club.
Der er gode muligheder for lystfiskeren i søen Sjørup Sø, i åen Trend Å, i Limfjorden samt i områdets Put&Take fiskesøer.
Hos Rønbjerg Feriecenter har I adgang til subtropisk badeland og masser af andre aktiviteter for såvel børn som voksne mod betaling.
Oplev den dejlige natur på nært hold langs de mange cykel- og vandrestier i området.
På Limfjorden er det muligt at windsurfe og sejle for motor eller sejl.
Desuden er der bowlingbane, indendørs gokart-bane, svæveflyveklub og 2 sejlsportshavne i området.


Seværdigheder
ErtebølleErtebølle-kulturen vidner om bosættelserne omkring Limfjorden i stenalderen for mere end 6000 år siden. Ved Ertebølle blev den første køkkenmødding udgravet i 1890. I Stenaldercentret oplyses om stenaldersamfundet gennem spændende udstillinger og arbejdende værksteder.
Ved Bjørnsholm Bugt ligger det imponerende 3-længede middelalderklostret Vitskøl Kloster fra 1157. Her er det muligt at opleve kirkeruinen, krydderurtehaven og pladsen med de smukke bygninger.
Herregårdsmuseet Hessel ligger på havløen Louns ved Hvalpsund. (18 km)
Fæstningsanlægget Aggersborg fra 980 er et af de største ringborge i Danmark med spor efter 48 langhuse. Vikingeborgen ligger meget strategisk ved Limfjordens smalleste sted. (25 km)


Udflugtsmuligheder
På øen Fur, som ligger ud for Trend, finder I forskelligartede og særprægede landskaber, som er præget af flade enge, søer, marker, bakker, stejle kystklinter, skove og molergrave.
Jesperhus Blomsterpark på Limfjordsøen Mors er nordens største blomsterpark med junglezoo, legeland og vandland. (46 km)
Mønsted Kalkgruber ved Stoholm er en endeløs labyrint af 2 km oplyste minegange med såvel store huler som smalle gange. Hver time opføres et show, hvor lys afspejles i grubens største sø. (52 km)
Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Vinderup er et spændende og levende museum for hele familien. Se bl.a. hvordan dagliglivet på landet for 150 år siden bliver levendegjort. (63 km)

byggeriet
byggegrund